Cusco

Cusco

Inkarigets gamle hovedstad ligger i 3.400 meters højde og er for de fleste porten til Machu Picchu – men byen fortjener flere dage i sig selv. Spanske kolonibygninger hviler bogstaveligt talt oven på præcist tilhuggede inkamure, og de stejle brostensgader gemmer på markeder, museer og nogle af landets bedste restauranter.

Det skal du opleve

  • Plaza de Armas – byens smukke hovedtorv med katedralen og jesuitterkirken
  • Qorikancha – inkaernes soltempel, hvis mure spanierne byggede et kloster ovenpå
  • San Blas-kvarteret – kunsthåndværk og smalle gyder med udsigt over byen
  • Sacsayhuamán – den enorme inkafæstning på højderyggen over byen
  • San Pedro-markedet – frugt, juice og lokal mad til små penge

Godt at vide

Giv dig selv 1-2 rolige dage til at vænne dig til højden, inden du kaster dig ud i vandreture. Cusco er også det naturlige udgangspunkt for Den Hellige Dal, Regnbuebjerget og Humantay-søen.